I DV Region 5's bestyrelse har vi besluttet, at vi vil udnytte lejligheden til at snakke sammen, når mange af os alligevel er i Herning i forbindelse med Hingstekåringen.
Anledningen er, at det desværre ikke bliver muligt at gennemføre en egentlig "DV-avlercafe", som først planlagt.
Desuden har flere af vores medlemmer givet udtryk for, at vi trænger til at mødes og få en snak om vores organisation og situationen lige nu.
Derfor vil bestyrelsen i region 5 gerne invitere repræsentantskabet og evt. andre interesserede medlemmer til en uformel snak med os i bestyrelsen - og med hinanden naturligvis.
Der vil ikke være nogen formel dagorden - ordet er frit - så du møder bare op.

Nogle vil sikkert mene, at det er et rigtig dårligt tidspunkt - for lige netop der, er der jo springning, dressur, Hest & Rytter og mange andre aftaler på programmet - MEN dette er tidspunktet, hvor vi kan få et lokale for os selv.

Så på trods af de travle og spændende dage i Herning - håber vi, at mange af jer har lyst til at drikke en kop formiddagskaffe med os i Herning om fredagen.
Regionen er vært med en kop kaffe/the og en chokoladecroissant.

Tidspunkt: fredag den 8. marts kl. 11-12
Sted: Lokale 4.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram